Specialsmøremidler -          
Kvalitet og totalrådgivning
          
Home - LUBRAL Specialsmøremidler
      Home  • 
SMØREMIDLER Printvenlig sidePrintvenlig side  

FLC-1010 kædespray

- mange gange udvalgt som markedets bedste!


Klar til en ny sæson?
Klargøring af knallerten eller motorcyklen sikrer mod ubehagelige overraskelser på vejen.
Af Peter Rahbek

UDDRAG AF ARTIKEL I FDM / MOTOR 4/2003

Uanset om tohjuleren har været brugt gennem vinteren eller har været staldet op i de mørkeste og koldeste måneder, er der sund fornuft i at give den en overhaling. Et par timers arbejde kan sikre dig og dit køretøj mod grimme overraskelser og samtidig holde ejerglæden ved lige.

Motorcykler, knallerter og scootere er ikke særligt forskellige hvad angår vedligeholdelse. Knallerter og scootere er selvfølgelig pakket ind i plast, men de vitale dele er til at komme til, ligesom på en motorcykel. Én væsentlig forskel er kæden. De fleste scootere og knallerter har lukket kæde eller remføring, som ikke kræver pleje. Motorcykler har oftest synlig kæde, som kræver en del opmærksomhed.

På en motorcykel, scooter eller knallert er især dækkene vigtige for sikkerheden. Hvor slidte dæk kan være farlige på en bil, er de trefold farlige på en motorcykel. Det sidste man ønsker på en motorcykel er at miste vejgrebet, selv for en meget kort bemærkning. Det indebærer som minimum, at dækket er intakt og uden buler og har rigeligt med mønster, ikke under 3 mm.

Kæde
Har tohjuleren lukket kædeføring er det vedligeholdelsesfrit. Har den synlig kæde skal man vide at den normalt ikke kan adskilles, og at al pleje derfor skal ske med kæden på.

Anbring cyklen på centralstøttebenet og sæt i frigear. Kontroller omhyggeligt kæden for indefra kommende rust. Ser rusten ud til at sive ud indefra, er der kun et at gøre: Få din MC mekaniker til at skifte kæden. Er kæden uden rust skal den have kæderens. Drej baghjulet med hånden for at nå hele kæden rundt. Til sidst sprayer du kæden med kædespray beregnet til motorcykler.

Tip: Kæden bør smøres efter hver køretur. Det forlænger levetiden på både kæde og gearhjul.

Advarsel: Lad aldrig motoren trække baghjulet rundt, mens du smører kæden. Det er livsfarligt.